by Valle V
Som de kristne pilgrimme har jeg været på El Camino. De rigtige pilgrimme har vandret Caminoen tynd i over 1000 år og jeg har som Motorcykel Pilgrim valgt at tage Caminoen på to hjul. Måske fordi jeg er lidt doven anlagt, og måske fordi jeg ikke har tålmodighed til at gå på to ben flere uger i træk. Den tanke er alt for sund for mig. Der skal ske noget, sådan er jeg anlagt.
Jeg tænker tit på at komme til USA, for tage tværs over staterne, eller køre på den legendariske route 66, spise chili og drikke Mississippi Mud og Jack D, men der er alt for meget der drager mig mod gammel europæisk kultur.
Der er rigtig mange steder i Europa hvor jeg aldrig har været. Jeg har tænkt mig at slå nogle kulturelle milepæle i jorden og udforske det Europa jeg ikke kender, før jeg begynder at køre gennem Amerikas vilde og korte historie. På motorcykel gennem kulturens vugge tiltaler mig meget, og derfor blev El Camino og Spanien et must for mig at opleve.
Det at opleve og indånde tidernes gang langs Caminoruterne, det skal du opleve en gang i livet, har jeg læst. Jeg kørte på en El Camino rute i Flanderen, for at følge ruten til den katolske højborg i Lourdes. Jeg kørte gennem byen, ud til klippen Massabielle ved floden Gave. At starte et Road Trip til verdens ende må godt begynde med en rigtig god historie, og sådan en historie finder man netop i Lourdes ved klippen Massabielle.
Tæt på den ubesmittede undfangelseVi skriver torsdag den 11. februar 1858, en almindelig torsdag som alle andre torsdage, men så sker der pludselig noget ingen havde regnet med. Alting bliver pludselig så underligt, kan du føle mystikken brede sig? Pigebarnet Bernadette bliver sammen med sin lillesøster og en veninde sendt ud for at samle brænde. Efter et stykke tid kommer de til klippen Massabielle og her ser Bernadette en skikkelse i en grotte.
Bernadette er en frisk fransk pige med mod på livet og ikke bange for noget, spørger skikkelsen: ”Hey hvad er du så for en?”, og skikkelsen svarer: “Jeg er den ubesmittede undfangelse”. Nu er det ikke hver torsdag man sådan løber ind i Jomfru Maria i en grotte, i Sydfrankrig, så der skete noget mentalt, noget overjordisk med Bernadette efter dette uventede møde med den hellige jomfru.
Der indtræffer mystiske overnaturlige begivenheder ved klippen i tiden fremover. Årene går og Bernadette søger tilflugt hos De Barmhjertige Søstres orden, i klostret Saint-Gildard i Nevers ved Loire. Bernadette helbred er svagt med tiden, og hun forlader aldrig klostret.
Bernadette gravlægges på klosterets kirkegård. I september 1909 åbner nysgerrige nonner hendes grav i forberedelserne til hendes saligkåring, og her de finder hendes legeme, som dengang hun blev gravlagt. Så vidt vides hviler Bernadette i en kiste i klosterkapellet i Nevers, iført sin sorte ordensdragt. Efter hendes død accepterer kirken Bernadettes oplevelser som rene åbenbaringer.
Bernadette bliver saligkåret den 14. juni 1925, og helgenkåret den 8. december 1933 på festdagen for Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Årlige besøger 6 millioner pilgrimme klippen Massabielle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar