I hjørnesofaen på hotellet i Santiago de Compostela sidder vi og venter på blæksprutter som de laver dem her på matriklen. Jeg har været i byen hele dagen. Med lukkede øjne sidder jeg tænker på de to sidste dages kørsel på de små bjergveje mod delmålet her i Santiago. I 11 & 12 hundredtallet vandrede en halv million pilgrimme årligt ad disse veje vi nu har kørt på.
De brugte hele og halve år for at gennemføre turen til katedralen Santiago. De udsatte sig selv for sygdomme, landevejsrøvere og vilde dyr i deres jagt på fred i sjælen. Sidder og tænker på hvor nem turen er på motorcykel, og at jeg en dag måske vil prøve at gå turen, i hvert fald nogle dage.
Selv om jer ikke er katolsk eller særlig meget protestant er jeg dybt klar over, inderst inde, at der findes en højere åndelig energi. Jeg tror på noget som jeg gerne vil finde en dag. Måske kan en frisk gåtur hjælpe med dette åndelige tiltag, motorcyklen kan ikke hjælpe mig indtil nu. Tænker på El Camino del Norte: El País Vasco, Cantabrien, Asturias og Galicien. Tænker på at jeg om 12 timer skal en tur til Finisterre verdens ende, før jeg skal køre tilbage mod Leon ad El Camino Francés igennem landsbyerne i Navarra, La Rioja og Aragón for at til sidst komme til Castilla-León, for at vende forgaflen mod syd og køre "Deep Down Spain."
Vi har kørt de langs de Kantabriske bjerge ved vandsiden. Bjergene (Cordillera Cantábrica) danner Asturiens grænsen til provinsen León mod syd. I den østlige del af bjergkæden finder man Nationalparken Picos de Europa med det højeste bjerge Torrecerredo der når op i 2.648 m højde. De små pyrenæer består af kalksten. De kantabriske bjerge breder sig over 200 km fra Galicien vest for Asturien til provinsen Kantabrien mod øst. Vilde kystklipper og bjergene inde i landet.
Kysten ud mod Biskayen er lang med masser af strande, vige og naturlige klippehuler. Blandt de berømte er Playa del Silencio (Stilhedens strand) nær ved fiskerbyen Cudillero (vest for Gijón) og de mange strande rundt om feriestedet Llanes. De fleste af Asturiens strande er sukke og dækket af sand.
Galicien har også været et fantastisk bekendtskab. Jeg kan se de mange fjordlignende kyststrækninger i morgensolen. Jeg forstår bedre hvorfor de spektakulære landskaber tiltrækker masser af turister. Galiciens kyst er et af verdens væsentligste fiskericentre så jeg glæder mig til blæksprutterne om lidt. Jeg synker dybere ned i lænestolen og tænker på de velbevarede og uberørte skove og landskabet med de grønne bakker. Landskabet adskille sig væsentligt fra, hvad jeg i øvrigt forbinder med Spanien. Jeg tager en mundfuld hvidvin og vil vide lidt mere om lokaliteten jeg befinder mig i.
Jeg tager mobiltelefonen frem for at blive klogere på Santiago de Compostela. Et link fortalte mig at jeg sad i hovedstaden for regionen Galicien i nordvest Spanien. Beliggende i provinsen La Coruña imellem byerne A Coruña og Pontevedra. Jeg kunne også læse at byen ligger centralt i det galiciske højland 40 km fra Atlanterhavet. Ahora hay calamar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar