by Valle V
Jeg stod på havnen i Finisterre og kiggede mod Cap Finisterre. Kiggede på de pilgrimme der gik oppe på bakken, oven for havet. Tænkte på en salme:
Alle gode gaver de kommer ovenned. I det samme var der en højtflyvende måge der sked mig i nakken - så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
3 august 1492 stævnede de tre skibe Santa Maria, Niña og Pinta ud på havet fra Palos i bunden af Spanien. Troende kvinder og mænd gjorde korsets tegn og regnede ikke med at se skibe og besætninger igen. Skibene var på vej i afgrunden, udover scenekanten, sådan var det. Skibene skulle til Indien. Indien fandt de aldrig. De fandt Cuba og Amerika, og jorden var ikke flad til alles overraskelse rund.
Sådan Columbus. Finisterre “Fisterra på galicisk” var enden på den verden man kendte. Det romerske fuldemands ævl om at jorden var flad, stoppede da Columbus kom hjem igen. Cap Finisterre har gennem århundrede været en symbolsk endestation for mange pilgrimme på deres færd til Santiago og det bliver det ved med at være.
På den ca. 150 km. korte tur fra Santiago langs Costa Da Morte til Finisterre, findes der en umådelig smuk natur, det en åbenbaring at se havet og smukke fjorde med de kridhvide sandstrande, selv i regnvejr. Fyrtårnet på Cap Finisterre ligger på en stejl klippe, hævet over havoverfladen med udsigt over den sagnomspundne kyststrækning, hvor et hobetal af skibe har påsejlet de skjulte skær ud for klippekysten.
På køreturen langs Costa Da Morte passerer vi flere hyggelige landsbyer og fiskerbyerne langs kysten. Her finder du helt friskfanget fisk og skaldyr på restauranterne. Muslingeskalder i tusindvis.
Vi står i regnen oppe på Cap Finisterre og er utrolig glade for at jorden er rund med gode veje, så vandet kan løbe væk. Regnen er tiltagende men vandet ovenned er varmt, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for den varme regn.
Vi står nogle lange minutter ved pilgrimmenes endestation godt våde. Vi vender motorcyklerne og kører en direkte vej tilbage til Santiago, for at få noget tørt tøj på. Jeg takker og priser Gud for at jeg er pilgrim på motorcykel.
På hjemturen tænker jeg på, at man har ikke været i Galicien og den forrevne kyst ved Atlanterhavet, hvis man ikke har besøgt Cap Finisterre. Her hvor apostlen Jacobs knogler drev i land og redet af en rytter på hest.
Den ultimative endestation for pilgrimme. Ude på klipperne står de glade pilgrimme og ofrer deres slidte sko og svedige tøj over et bål. Flammerne og lugten fra bålet forsvinder bagud, vi er kørt. Tak fordi jeg ikke skal gå tilbage til Santiago, så hellere pløje sæd ned i sorten jord.
Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
by Valle V
Jeg kiggede ud af vinduet på hotellet i Santiago, skyer og regnvejr for første gang på min pilgrimsfærd. En tur ud til Cap Finisterre i dag, ud til Dødens Kyst og det regnede. Nå, på med den optimistiske hat og det gode humør, ned med morgenmaden og på med regntøjet. Op på jernhesten og mod vej C-543. Denne køretur går ikke uden musik. På med Tom Petty and the Heartbreakers. Det er rart at have en motorcykel med fire højtalere, men det er ikke altid at mine medtrafikkanter syntes godt om det.
Jeg kørte gennem Santiago til numret ”Something Good Coming” og ud på vejen mod Brion. Jeg ville køre en tur langs Costa da Morte, inden mit møde med Cap Finisterre. Byerne Muros, Louro, Carnota, O Pindo, Cee og Sardineiro Debaixo skulle placeres på mit caminokort, inden mit møde med fyrtårnet ved endestationen på caminoen. Vejen ud til Costa da Morte er god men våd og glat.
Med Tom Petty på anlæget gik det hele op i en højere enhed og jeg kom i tanke om en fantastisk koncert i Danmark med Tom Petty and the Heartbreakers. Tom Petty havde ikke været i Danmark siden Temples in Flames Tour i 1987, hvor han var på scenen sammen med Bob Dylan. Tom gik på venue i Horsens og råber ud over folket ”We got a lot for you”.
Jeg hopper tilbage i tiden og er til koncert i en dansk by der hedder Horsens, byen er kendt for gode koncerter. Horsens er en satellitby til den jyske hovedstad Aarhus. Det med at hoppe tilbage i tiden gør jeg meget på denne caminotur. Det er som mit liv hver dag bliver sat mere og mere i relief.
”Listen to Her Heart”. Gamle venner og bekendte fra ungdommen var mødt op denne aften i Horsens, for at få genopfrisket sange fra vores ungdoms sangbog. Det var en koncert for det grå guld i Midtjylland, en koncert for dem der har været aktiv i musikken siden 70’erne. Sangene og melodierne var som altid,
”Tom Petty sprøde og lækre”, guitarsoloer med 12 strenget vellyd. Tidløs ærkeamerikansk sydstatsrock der omklamrede publikum den aften.
Naturen langs Costa da Morte er lige så sprød som de 12 strengede guitarer, der vælter lyd ud af mine højtaler på motorcyklen.
Im a fucking Rebel fra Midtjylland
Tom Petty and The Heartbreakers fra Gainesville, Florida gav den gas i 113 minutter, med 19 velspillede numre med Southern Accent. ”I love it”. ”Im a fucking Rebel”, fra Midtjylland. Barndomsvennerne, Tom Petty & Mike Campbell, spiller stadig med den samme entusiasme, som de lagde ud med i midt halvfjerdserne. Tom Petty and The Heartbreakers er et fantastisk orkester – dengang og nu!
Måske er det ikke tilfældigt.
Det var nok heller ikke tilfældigt, at apostlen Jakobs knogler i det 4. århundrede blev sendt til Costa da Morte. Det betød nemlig at kristendommen kunne komme til at dominere verden med Spanien som ny base.
Kristendommen ankom med skib til denne kyst. Kysten fik navnet Costa da Morte, fordi man troede, at verden sluttede her. Her blandt øer, klipper og det barske hav endte den kendte verden, og midt på Costa da Morte ligger Cap Finisterre.
by Valle V
Vores jernheste brummede sig vej op gennem de små gader i Santiago. Vi tøjrede dem med ærefrygt, langs muren uden for den gamle katedral. Selve Praza do Obradoiro var tanket op med pilgrimme, der havde slået telte op på pladsen, for at vente på Gudstjenesten inde i den gamle katedral.
Jeg satte mig på en trappesten ved siden af katedralen og kiggede på en mand, der var i dyb jam session med sin sækkepibe, hund og kirkeklokkerne i tårnet. En stor blanding af oprindelige pilgrimme og turister myldre rundt om katedralen, som tissemyre der ville ind i deres tue, for at hente åndelig honning. Jeg tænker på, at uanset om du er pilgrim eller ej, så er Santiago en stor oplevelse. En oplevelse opkaldt efter den hellige ”San” apostel Jakob ”Tiago”.
Jeg går en tur ud blandt telte og pilgrimme, for at kigge på katedralens facade med de tussegamle klokketårne. Det er her hvor tidens vingesus pludselig rammer dig med en mavepumper. Bum. En fantastisk tidsrejse ned gennem Europa til et byggeri, der blev opført fra år 1075 til 1122, er blevet til virkelighed for mig. Jeg kan stadig ikke helt forklare, hvorfor det var så vigtigt for mig at komme til Santiago, og det kommer jeg nok aldrig til.
Sammen med ildelugtende pilgrimme der er iført bagage, telte og beklædning som ikke er vasket i flere dage, kanter vi os op ad den store trappe fra 1600 tallet, til en duft af vaskeægte menneskesved og lyden af kirkeklokker tilsat sækkepibe i det fjerne. Vi går op gennem det store midterskib, til et katolsk overflødigshorn i guld og sølv. Kristent kunst der aldrig forgår.
Jeg tænker på alle de fortabte sjæle i en parallel religion. En religion der har overbevist troende om at de skal i himlen og have seksuel omgang med 72 jomfruer i paladser af guld og sølv, med basunengle og det hele menageriet. Fysisk kontakt med 72 jomfruer som man slet ikke kender og som man måske ikke har en god kemi sammen med. Måske er det 72 sure gammeljomfruer, Gud har fundet frem af gemmerne, for at lave lidt himmelsk reality show og underholdning til tv-kanalerne der kører deroppe?
Når man så som troende, total stakåndet, har nakket 72 jomfruer hvor over halvdelen er godt sure fordi man var ved at løbe tør for fysisk energi og lugter lidt af sved, skriver man så under på underholdningsbidrag og børnebidrag? - Det kan godt blive en dyr omgang med 72 jomfruer der nu er blevet til koner, der måske har fået dobbelt så mange børn.
72 jomfruer der nu er begyndt at tale i munden på hinanden om hvor du skal bo med dem. Guld og sølv skal ligges hver måned til budgetter med tøj, sport, ferier, middagsselskaber og dagligvarer. Så er der guld og sølv til skoler og fritidsordning. Jeg tror faktisk det er lettere med en religion, hvor man kan blive udødelig.
Klokkerne i katedralen runger i en fast rythme, som en melankolsk puls fra en anden tid. Jeg tænker stille på juleaften da jeg gik ned i kælderetagen under altret, og kiggede på den lille sølvkiste med apostlens Jakobs knogler. Lyden fra klokkerne og den lille sølvkiste rusker i min aura, og en vind fra en anden tidsalder blæser med gennemtræk i min sjæl. Jeg reflekterede på dette og falder i staver ved synet af ornamenterne på den lille kiste. Måske var det vind fra alle de sjæle der har stået her og foldet deres åndelighed ud, medens de har bedt om tilgivelse.
Jeg kommer også til at tænke på middelalderen og det afladssystem der opstod. Et økonomisk smart system der kunne give syndere tilgivelse for det lort de havde lavet. Datidens klikafgift når man hvade været slem og lavet synder. Jeg tænker på alt det guld og sølv jeg har hængende over hovedet. Guld og sølv der er fremskaffet af dårlig karma og bygget på synd og tilgivelse.
Medens jeg går rundt i katedralen og henter indtryk til min videre pilgrimsfærd tænker jeg på pilgrimmene der gået hertil for at uddybe deres tro. De må have haft noget godt fodtøj. Nogle længes måske efter livskvalitet i en moderne verden, og så der måske dem der er lige som mig. Jeg kan slet ikke kan ikke forklare det kald jeg fik, om at stå og kigge på den lille sølvkiste med knogler.
Hvorfor kører jeg på motorcykel til den gamle katedral ude ved Costa da Morte? Godt tanket op med åndelige indtryk går turen tilbage til hotellet. Godt sulten kigger jeg på menukortet, tager en drink og kigger rundt i barer for at se om der skulle være nogle jomfruer i restauranten.
