Når man der født i en by der ligger ved havet, så er det svært forstille sig hvordan det er at bo inde midt i et stort land som Spanien. Jeg tænker tit på hvordan det må være, at ikke have den friske havluft, som en del af dagligdagen. At køre i Asturien er lige noget for mig, jeg elsker hver eneste sekund.
Solen skinner fra en skyfri himmel, medens vi kører gennem provinsen der har en 30 km. lang kystlinje med hvide sand strande. Frisk havluft på den ene side og bjergtoppen Sierra del Cuera på den anden. Vi kører langs den grønne kyst (Costa Verde). Jeg fandt et kort over Caminoruterne i Bilbao og vi valgte den nordlige rute, den med havluft og bjerge.
Llanes ligger nord for Picos de Europa, en bjergkæde af kalksten i de små Pyrenæer. Vi følger Caminoskiltet nogle kilometer og kort tid efter befinder vi os på en lille bro midt i Llanes, og jagten på et godt hotel starter. By på den ene side og havn med fiskeskibe på den anden, medens vi bliver bagt i 35 graders varme. Jeg slår mig ned på en bænk med en varm Red Bull og mobiltelefonen, for at se om der mails og sms’er det er vigtig at vide noget om.
Ligger hurtigt telefonen fra mig og kigger rundt i byen der er siestaramt af tredje grad. Llanes er en aktiv fiskerihavn, bare ikke lige nu under siestaen. Llanes økonomi er også drevet af turismen omkring strandene. Turisterne er hovedsagelig besøgende fra resten af Spanien. Måske mennesker inde fra fastlandet der trænger til hav og mågeskrig.
Min mund er bare så tør, det er som om jeg lige har spist en ovenstet galoche, og jeg trænger virkelig til væde. Den kolde hvidvin på det nyfundne hotels terrasse var lige det der manglede. Vennerne er i bad og jeg sidder og nyder livet og aktiviteterne omkring hotellet. Mit motorcykelbeklædning ligger spredt ud over to stole, og cowboystøvlerne står som to monumenter over en svedig cowboy, der er ved at drikke for meget hvidvin.
En transcendental ro rammer mit buttede legeme og tiden går fra hurtig til slow motion. Jeg sidder med lukkede øjne og lytter til det billede af lyde der kommer nede fra stranden, og det hektiske miljø i baren bag mig. ”Skal du ikke i bad,” siger en renvasket og velduftende kammerat. Jeg hopper ud af min eftermiddagstrance og lunter mod mit hotelværelse og et koldt bad.
Sidra Natural
Er en Cider og en drik med ikke mange procenter 3% vol. til 8% vol. Den er fremstillet af gæret æblemost, og så bliver man allerede træt som viking. Ordet cider kommer fra “sicera” latin, som stammer fra det hebraiske “shekar” og det betyder berusende drikke. Tak for kaffe. De fleste historikere er enige om at cider opstod før Kristi fødsel og at æbledrikken kommer fra Egypten og Byzans. Romerne foretrak vin, så dem holder jeg med. Cider har altid været en stor tradition i Spanien, Frankrig, England, Belgien, Irland og Tyskland.
Llanes by nigth
Llanes by nigth kommer snigende medens man mindst venter det. Vi går rundt i byen for at finde den helt rigtige restaurant. Frem fra små værtshuse, kældre, kviste, fiskeskibe og anden hyggelig beboelse myldre det pludselig frem med mennesker der har fået samme idé som os, aftensmad.
I løbet af en halv time ligner byen en mindre byfest. På et lille torv midt i byen finder vi spisestedet. Duftene fra restaurantens køkken starter små flodbølger af vand i min mund. Klokken er ni om aftenen og vi er godt sultne. Tro mig, hvis du har spiseværing så køb en motorcykel, det giver appetit.
Vi sider uden for restauranten og venter og venter på den åbner, medens lokalbefolkningen sidder og blære sig med at hælde æble i glas. Æble i lange tynde stråler. Det undre vi os meget over for vi er jo vikinger, og vi er slet ikke vant til at skulle lufte noget der kan drikkes på den måde. De lokale kan godt se at vi undre os meget over dette fænomen. De smiler og lader os smage på det lokale saft.
Vi køber en flaske denne æblesaft, men kan slet ikke ramme glassene med strålen fra flasken. Æblesaften var sur på flaske, men sød når den blev luftet i lange tynde stråler. Noget dybt lokalt. Vi er total til grin. Vi falder tilbage til kold hvidvin og ventetiden ude at fortrække en mine, det er hårdt at være turist. Mit kropssukker er nu på størrelse med en 1/8 del sukkerknald.
Vi er færdige med aftensmaden lige før midnat og går tilbage til hotellet gennem den mennesketomme by. De kom, de så, de spiste og de forsvandt hurtig igen. Hele natten kæmper jeg med den stor bøf, som jeg kom til at sluge på restauranten.
Jeg lukker ikke et øje den nat, måske lidt. Lydene fra bølgerne ude ved kysten og mågernes skrig tvinger mig til morgenbadet. En ny dag mod Santiago de Compostela kan begynde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar