Jeg stod på havnen i Finisterre og kiggede mod Cap Finisterre. Kiggede på de pilgrimme der gik oppe på bakken, oven for havet. Tænkte på en salme:
Alle gode gaver de kommer ovenned. I det samme var der en højtflyvende måge der sked mig i nakken - så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
3 august 1492 stævnede de tre skibe Santa Maria, Niña og Pinta ud på havet fra Palos i bunden af Spanien. Troende kvinder og mænd gjorde korsets tegn og regnede ikke med at se skibe og besætninger igen. Skibene var på vej i afgrunden, udover scenekanten, sådan var det. Skibene skulle til Indien. Indien fandt de aldrig. De fandt Cuba og Amerika, og jorden var ikke flad til alles overraskelse rund.
Sådan Columbus. Finisterre “Fisterra på galicisk” var enden på den verden man kendte. Det romerske fuldemands ævl om at jorden var flad, stoppede da Columbus kom hjem igen. Cap Finisterre har gennem århundrede været en symbolsk endestation for mange pilgrimme på deres færd til Santiago og det bliver det ved med at være.
På den ca. 150 km. korte tur fra Santiago langs Costa Da Morte til Finisterre, findes der en umådelig smuk natur, det en åbenbaring at se havet og smukke fjorde med de kridhvide sandstrande, selv i regnvejr. Fyrtårnet på Cap Finisterre ligger på en stejl klippe, hævet over havoverfladen med udsigt over den sagnomspundne kyststrækning, hvor et hobetal af skibe har påsejlet de skjulte skær ud for klippekysten.
På køreturen langs Costa Da Morte passerer vi flere hyggelige landsbyer og fiskerbyerne langs kysten. Her finder du helt friskfanget fisk og skaldyr på restauranterne. Muslingeskalder i tusindvis.
Vi står i regnen oppe på Cap Finisterre og er utrolig glade for at jorden er rund med gode veje, så vandet kan løbe væk. Regnen er tiltagende men vandet ovenned er varmt, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for den varme regn.
Vi står nogle lange minutter ved pilgrimmenes endestation godt våde. Vi vender motorcyklerne og kører en direkte vej tilbage til Santiago, for at få noget tørt tøj på. Jeg takker og priser Gud for at jeg er pilgrim på motorcykel.
På hjemturen tænker jeg på, at man har ikke været i Galicien og den forrevne kyst ved Atlanterhavet, hvis man ikke har besøgt Cap Finisterre. Her hvor apostlen Jacobs knogler drev i land og redet af en rytter på hest.
Den ultimative endestation for pilgrimme. Ude på klipperne står de glade pilgrimme og ofrer deres slidte sko og svedige tøj over et bål. Flammerne og lugten fra bålet forsvinder bagud, vi er kørt. Tak fordi jeg ikke skal gå tilbage til Santiago, så hellere pløje sæd ned i sorten jord.
Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar