Motorcyklen var pakket og jeg sagde farvel til de to flinke damer bag disken i det lille hotel i Carcassonne. Det havde været en oplevelse at få tag over hovedet dagen før. Jeg ankom i regnvejr til hotellet. Gammel hotel, flot gårdhave, flotte kviste, store vinduer, gammelt interiør og store gamle jernsenge med kæmpehovedpuder, lige hvad man trænger til når man er våd fra yderst til inderst. Carcassonne blev min franske base for en mc-dannelsesrejse på El Camino, og den efterfølgende rundrejse i Spanien.
Lave morgenskyer langs bjergkæden, der stille ædes op af solen. Jeg kører langs den nordlige side af de store Pyrenæer bjerge. Inde i bjergkæden dukker Lourdes op, som en jomfru i en grotte. Jeg ved fra Tour de France at cykelløbet tit begiver sig den vej jeg køre på. Det har altid været fascinerende at se billeder på TV, fra den natur der omgiver ruten mellem Pau og Lourdes.
Efter en habil frokost på tovet midt i Lourdes kører jeg mod La Grotte, for at få et glimt af den ubesmittede undfangelse. Jeg kører gennem en lang gade der booket op med kristent merchandise, der ender ved en parkeringsplads til La Grotte. Men her kaster jeg efter kort tid mit kristne håndklæde i ringen. Alt for mange turister hærger rundt i pastoratet omkring grotten.
Da jeg forlader Lourdes og tænker på mængden af den kristen merchandise, som jeg lige har set. De smukke landskaber mellem de store og små Pyrenæer bjerge er storslået. Jeg er blevet velsignet i Lourdes til at få godt vejr og held og lykke på min rejse, det kan jeg tydelig mærke. Men som motorcyklister ved vi jo at kilometer tager tid, især når man færdes på biveje og landeveje, så jeg var nød til at sætte farten op.
Jeg vil nå San Sebastian inden spansk aftensmad. Sidst på eftermiddagen kører jeg de sidste 100 kilometer på motorvej til San Sebastian, for at nå frem til et hotel i byen. Alle hoteller og hostels er booket, så jeg kører videre til den lille ferieby Zarautz som ligger helt ude ved kysten, 15 kilometer sydvest for San Sebastian. Her finder jeg et hostel hvor der er plads til en støvet motorcyklist, der har haft den hellige jomfru i tankerne hele dagen.
Da jeg kører ind i Zarautz kan jeg godt se at det kan blive en skøn aften på strandpromonaden. Seefood og kold hvidvin nede ved havet. Jeg holder motorcyklen ind til fortovskanten forstiller mig månen skinne om kap med den lille bys belysning, til lyden af sløve små bølger der næsten ikke gider at ramme stranden af bare dovenskab.
Jeg kan høre Ibskallerne sige. ”klir, klir” når de rammer hinanden i det kolde badevand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar