På vej til katedralen i Santiago tænker jeg på min pilgrimsfærd. Jeg tænker på at der siges at El Camino ligger under Mælkevejen, og man følger en linje der afspejler energien fra stjernesystemet. Star Wars filmene er opfundet af mennesker der har været ude i stjernesystemet eller vandret rundt på El Camino. Kreativ energi vælter ind i kroppen på pilgrimmene. De gående, dem på hest eller motorcykel. Sjælen udvikler fredelig energi på pilgrimsfærden. Vi er alle pilgrimme på en jordisk færd mod højere bevidsthed.
Beam me up Scotty - jeg vil have jomfruer.
Jeg tænker på alle de sjæle der aldrig finder fred med sig selv. Sjæle der kun fremavler had, begær og ufred gennem tro på et andet liv. Sjæle der bliver så radikale i deres tro og er parat til at dræbe med deres indelukkede idélogi som våben. Det har altid undret mig at der findes trosretninger blandt levende sjæle, der mener at man får sexuel omgang med jomfruer inde i gyldne paladser, når man forlader denne verden, efter man har puttet en håndgranat op i røven og sprunget sig selv og andre i luften.
Faktum er at de kommer til at ligge som hakket kød i Hades store slagterforretning, vakuumpakket og parat til middagsbordet. Bean me up Scotty - jeg vil have jomfruer, guld og sølv. Hey, lad os alle i fællesskab finde fred og visdom og udvikle en verden i harmoni under Mælkevejen. Vi lever kun nu.
Vi finder en frokost og et koldt glas hvidvin medens vi rammes at en utrolig indre siesta ro. Jeg syntes pludselig min paella blev levende, da jeg kom til at tænke på den tidlige tradition for at Pilgrimmene samlede muslingeskaller, de såkaldte Ibskaller. Skallerne bragte de hjem som bevis på, at de havde gennemført rejsen. Skulle jeg tage et par paellaskaller med hjem? Det er jo en traditionen for rejsen her til Santiago. Muslingeskallerne kan købes i alle kiosker men jeg går efter den ægte vare.
Muslingeskallen eller østersskallen er blevet et symbol på den pilgrim, der vælger at vandre mod Santiago de Compostela. Legenden er om Sankt Jakob, altså den Jakob det hele drejer sig om, altså broderen til apostlen Johannes. Hey, Jesus kaldte dem Tordenbrødrene, da de engang havde bedt Jesus om at sende lynild over en særligt ugudelig landsby, som ikke ville møde dem.
Efter sit forsøg på at gøre den Iberiske halvø kristen, ganske få årtier efter Jesu død, vender Sankt Jakob tilbage til Jerusalem. Sankt Jakob bliver hurtigt uvenner med de magtfulde romere og bliver henrettet ved halshugning, ikke mere ballade med ham, tænkte de. Romerne tog fejl. Jakobs disciple bortfører den døde Sankt Jakob og anbringer ham i en båd på molen i Haifa. Med vindens og Herrens engles hjælp sejler båden syd om Gibraltar og videre til Galiciens kyst.
Da båden ankommer med Sankt Jakob s lig, rider en rytter forbi på stranden, og sammen med sin hest og noget tov som han havde med, arbejder han på at bringe de båden sikkert i land, men både hest og rytter bliver trukket ud i vandet og er ved at drukne. De reddes af en guddommelig indgriben. Hest og rytter kommer frelst i land dækket med hvide muslingeskaller. Gennem denne historie og middelalderen blev det almindeligt, efter et pilgrimsbesøg i katedralen i Santiago, at fortsætte vandringen omkring hundrede kilometer mod Finistere. Derud til Verdens Ende for at mindes Sankt Jakob, hest og rytter.
Derude ved Verdens Ende brændte man sine pilgrimsklæder på stranden og iførte sig en ny beklædning. Det var et tegn på den friske tilfredsstillelse pilgrimmene havde oplevet ved at fuldføre sin pilgrimsvandringen. Det indebar at man fandt nogle karakteristiske muslinger på stranden, kørte service på en paella og bragte en muslingeskal med hjem.
Jeg tog en muslingeskal fra min paella og lagde den i topboxen, ikke for at starte en ny tradition men for at vise respekt over for den person der havde lavet min paella. Jeg ville ikke til at brænde min motorcykelbeklædning på gågaden i Santiago og tage nyt tøj på og hvem ved hvornår jeg fandt en muslingeskal igen? - Men det er en anden historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar